Global Produktionsdirektør

    Kan du skabe vækst og succes, og vil du gå forrest i arbejdet med at sikre eksekvering af Palsgaard A/S’ ambitiøse vækststrategi på fordobling af produktionsvolumen (2015-2021) på globalt plan, så er du måske Palsgaards nye Produktionsdirektør.

    Ansvar

    Palsgaard A/S er midt i en spændende udvikling, med ekspansion både i hovedsædet i Juelsminde samt globalt. Som produktionsdirektør vil du få en central rolle ift. at sikre den fortsatte udvikling gennem stærkt lederskab og samarbejde med den øvrige direktion.

    Du får reference til den administrerende direktør, og vil være ansvarlig for virksomhedens globale produktion, der dækker over produktionsfaciliteter i Danmark, Malaysia, Kina, Holland og Brasilien.

    Ansvaret dækker både den daglige drift samt vedligeholdelse og optimering af produktionsanlæggene, som vil ske i tæt samarbejde med den ledergruppe, du har i reference. I takt med virksomhedens globale ekspansion vil du være ansvarlig for at sikre en succesfuld udbygning af de eksisterende højteknologiske produktionsanlæg samt investeringer i nye anlæg.

    Det er produktionsdirektørens ansvar, at produktionen drives så effektivt som muligt gennem stærkt og synligt lederskab. Da du har ansvaret for vedligeholdelse og udbygning af produktionsanlæggene, er du øverste chef for virksomhedens driftsingeniører og teknikere, og du engagerer dig i, at Palsgaard til enhver tid er i besiddelse af de nødvendige kompetencer med fokus på at sikre en effektiv produktionsorganisation.

    Som medlem af virksomhedens direktion spiller du en central rolle i forhold til at sikre en effektiv og værdiskabende koordinering af aktiviteter på tværs af organisationen, og du er med til at udarbejde virksomhedens overordnede strategi, herunder fokus på udvikling, økonomi samt energi- og miljømæssige forbedringer i overensstemmelse med virksomhedens strategiske CSR-målsætninger.

    Din baggrund

    Vi søger en stærk lederprofil med solid erfaring fra en stilling som produktionschef eller -direktør i proces-industrien, med erfaring fra både drift og vedligeholdelse af produktionsanlæg, gerne placeret flere steder i verden.

    Det forventes, at du har en produktionsfaglig baggrund og formentlig en naturvidenskabelig baggrund som, ingeniør, kemiker, farmaceut eller lignende.

    Vi søger en produktionsdirektør der har erfaring med, og motiveres af, effektiv ledelse gennem andre ledere. Du har en stærk forretningsforståelse og er en udpræget teamplayer. Evnen og lysten til at skabe et godt samarbejde i ledergruppen samt virksomhedens øvrige funktioner er afgørende i denne stilling.

    Du har dokumenteret erfaring med effektiv eksekvering af strategi, hvor fastsættelse af mål og retning har været afgørende for vedvarende resultatskabelse. 

    Ligeledes er erfaring med projektledelse og økonomisk styring af projekter nødvendig i forbindelse med større modifikationer eller nyetableringer.

    Endelig forventes det, at du har erfaring fra samarbejde i en virksomheds øverste ledelseslag – direktion eller division i en større virksomhed.

    Palsgaard tilbyder:

    • Spændende internationale ledelsesmæssige udfordringer
    • Ansættelse i en toneangivende og succesfuld virksomhed
    • En stærk virksomhedskultur
    • Deltagelse i en global ekspansion
    • Indtrædelse i virksomhedens direktion

    Arbejdsstedet er på Palsgaards hovedsæde i Juelsminde, og der må forventes en vis rejseaktivitet til de øvrige produktionsfaciliteter globalt.

    Er du interesseret i dette job, kan det søges via Flensby & Partners, ved henvendelse til Marika Grote. E-mail mg@flensby.com, tlf. +45 2030 2085.

    Indledende samtaler finder sted ultimo august.

    Palsgaard er en førende spiller på det globale marked inden for ingredienser til fødevareindustrien. I 1917 patenterede virksomheden verdens første kommercielle emulgator - og siden da har Palsgaard udviklet sig til en global emulgator- og stabilisatorspecialist, der leverer produkter til en lang række anvendelsesområder, primært indenfor fødevareindustrien. Palsgaard har egne produktionsfaciliteter i Danmark, Malaysia, Kina, Holland, Brasilien og Mexico samt applikationscentre i Danmark, Singapore, Kina og Mexico. Palsgaard beskæftiger ca. 300 ansatte ved hovedsædet i Juelsminde og ca. 200 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber. Salgsorganisationen dækker mere end 100 lande.