Senior Procesingeniør

Lokation: Juelsminde
Start dato: Monday, June 3, 2019

Senior procesingeniør søges til at udvikle vores produktion af fødevareingredienser globalt

Vil du være med til at drive ekspansionen i hurtigt voksende global virksomhed, så er du måske vores nye kollega. Vi vækster, og vi søger derfor en resultatorienteret procesingeniør med et stærkt drive, der er fagligt nysgerrig på komplekse processer med fokus på produktivitet og effektivitet gennem optimering og udvikling.

Derudover lægger vi vægt på, at vores nye kollega har bådeviljen og evnerne til at identificere, analysere, planlægge og gennemføre projekter, der bidrager til at forbedre emulgatorfremstillingen med henblik på at opnå øget kapacitet, kvalitet og reduktion i enhedsomkostninger.

Du vil blive en del af Global Production Development, hvis mission er at styrke og udvikle vores hurtigt ekspanderende globale produktion af fødevareingredienser.

Stillingen vil have reference til lederen af Global Production Development, og der kan i stillingen forventes rejseaktivitet på ca. 10-20 dage om året.

Dine arbejdsområder vil primært være:

  • Proaktivt opsøge forbedringspotentialer og sikre optimering og udvikling af produktionsapparat med henblik på øget kapacitet fra alle produktioner i det tilknyttede fabriksafsnit.
  • Deltage i investeringsprojekter som sparringspartner eller ansvarlig for procesudviklingen.
  • Sikre den tekniske del af produktionen, så der leveres en godkendt kvalitet ved en høj kapacitet til lave enhedsomkostninger.
  • Indsamle produktionsdata til brug for stillingstagen til produktafvigelser og reklamationer.
  • Forbedre produktionen af udfordrende produkter, identificere og dokumentere problemernes rod.
  • Implementere og drive driftsforbedringer ved at bidrage til uddannelse af operatører og opdateringer af driftsanvisninger og dokumentere forbedringen.
  • Være projektansvarlig ved indkøring af nye anlæg eller anlægsændringer samt indkøre nye produkter.
  • Bidrage til udvikling af Palsgaards udenlandske produktionsfaciliteter.

Vi foretrækker, at du:

  • Har en solid uddannelsesmæssig bagrund på BSc- eller MSc-niveau relevant for fødevareproduktion.
  • Har minimum 5 års erfaring fra lignende stilling.
  • Har et stærkt selvstændigt drive, der sikrer, at du er selvstartende, vedholdende og på egen hånd kan få ændringer implementeret og afsluttet effektivt både teknisk og i organisationen.
  • Praktisk erfaring med proceskemi.
  • Har erfaring fra ingrediensfremstilling eller kemiske enhedsoperationer.
  • Erfaring med systematiske metoder til driftsoptimering som OEE, Lean, Six Sigma og/eller visual management.
  • God til at kommunikere på dansk og engelsk, mundtligt som skriftligt.
  • Kan identificere dig med vores værdisæt; Loyalitet, Ansvarlighed og Engagement.

Som medarbejder, kan vi tilbyde dig:

  • Et job med rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt.
  • Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse.
  • Et job i et internationalt miljø med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer over hele verden.
  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur.
  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge, massageordning, kantineordning mv.
  • Overskudsdeling i form af særlig pensionsordning

Ansøgningsfrist & kontakt:

Ansøgningerne vurderes løbende, da tiltrædelse ønskes snarest. Spørgsmål vedrørende stillingen rettes Kim Bøjstrup på 22496684.

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.

Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.

Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 330 medarbejdere og ca. 220 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

​Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com.