Palsgaard Ledige Stillinger

Hjælp os med at skabe fremtidens fødevarer og deres emballage

Cremet flødeis, fedtfattig yoghurt, luftige kager med den rette krummestruktur eller grøntsager pakket i en dugfri emballage. Smag, duft, tekstur og udseende er altafgørende for vores oplevelse af mad og andre hverdagsprodukter. Vi hjælper virksomheder verden over med at levere gode oplevelser til deres kunder.

I produktion af fødevarer er såkaldte emulgatorer og stabilisatorer vigtige for den endelige oplevelse af maden. Det kræver viden at anvende disse stoffer for at skabe produkter med enestående egenskaber. Vi udvikler og leverer viden og ingredienser nødvendige i produktionen af fødevarer og mere bæredygtig emballage, så vores kunder kan lave lige præcis de produkter, som brugerne vil have.

 

Opskriften på det gode arbejdsliv

Hos Palsgaard har vi et stærkt sammenhold. Derfor vil du opleve, at mange af vores medarbejdere har været her i mange år. Vi har hele 270 medarbejdere, som har fået Palsgaards fortjenstmedalje for enestående service i over 25 år.

Opskriften, spørger du? Opskriften er for lang til at skrive her, men vi deler gerne nogle af ingredienserne:

  • Du er ikke blot en medarbejder, der leverer et stykke arbejde. Hos Palsgaard ser vi dig som et helt menneske med fritid, karriere og drømme – ligegyldigt om du er iført træsko eller slips. Som mennesker oplever vi, at vi får mere ud af hverdagen, når alle er glade, bliver behandlet med respekt, og hvor alle ved, at alle er forskellige
  • Vi har et velfungerende socialt miljø med en familiær atmosfære og uformel omgangsform – som fx kan opleves i kantinen, hvor du også finde den attraktive katineordning
  • Udover en ordentlig frokost, skal der også være tid til ferie. Derfor tilbyder vi dig den 7. ferieuge, og når du er tilbage på arbejde, lover vi gode arbejdsforhold og udviklingsmuligheder
  • Når året lakker mod enden, og vi skal gøre året op, belønner vi vores medarbejdere med en attraktiv overskudsdeling i form af særlige pensionsordninger – det synes vi kun er fair

Hvis du kan lide opskriften, kan du se nærmere på vores ledige stillinger nedenfor eller søge uopfordret, hvis du har, hvad vi har brug for.

Opret en jobagent her, og få besked, når vi har en ledig stilling, der matcher dine ønsker