Rekrutteringsprocessen

Hvis din ansøgning matcher en åben stilling hos os, vil du blive kontaktet mhp. en personlig samtale, hvor du som oftest vil møde ansættende leder til en snak omkring stillingen og muligt match mellem Palsgaard som arbejdsplads og din profil. For os er det vigtigt, at du ser lige så stor værdi i at være ansat på Palsgaard, som vi ser i at få dig med på holdet – det tror vi på skaber de bedste og længerevarende relationer.

Hvis den første samtale går godt, og vi gerne vil se dig igen, så bliver du kontaktet for en 2. samtale, hvor du igen vil møde ansættende leder samt en repræsentant fra HR. Ved denne samtale anvender vi altid DiSC personprofil, og i nogle stillingskategorier også en GiA test (General Intelligence Assesment), som du vil få tilbagemelding på undervejs i samtalen.

Går alt godt, så er næste skridt tilbud om et job hos os – og skulle vi desværre ikke finde matchet helt rigtigt, så vil du blive ringet op af ansættende leder med et mundtligt afslag.

Hvis du har spørgsmål undervejs, så er du altid velkommen til at kontakte vores HR afdeling på 7682 7682.